Sange

Mel. Gillelejevalsen

 

 

Sognet Fanefjord

smukt med skov og nor, favnes blidt af østersøen og Grønsund.

Om den plet vi bor frodig agerjord,

her slider vi fra gry til aftenstund.

Ja, Fanefjord, du er smuk og frisk og ny,

fra den første vår til somren går på hæld,

Ja, smuk i solskin i dagens første gry,

og til du gemmes i nattens stjernevæld.

 

Fanefjord, din skov

er så dejlig,

og her på højen står så tyst en mindesten.

Tit en sommerdag

under bøgens tag

vi gik jo her ad stille stier hen.

Ja, Fanefjord, du er smuk og frisk og ny,

fra den første vår til somren går på hæld.

Ja, smuk i solskin i dagens første gry,

og til du gemmes i nattens stjernevæld.

 

Her i Fanefjord

vi jo alle bor,

og her er vort hjem og vores virkested,

at vort sogn er rart,

det er soleklart,

og langvejs fra man kom, fordi- man ved

at: Fanefjord, du er smuk og frisk og ny,

fra den første vår til somren går på hæld.

Ja, smuk i solskin i dagens første gry,

og til du gemmes i nattens stjernevæld.

 

 

H.P.

 

Fanefjord

 

Mel.: Hvor smiler fager-

 

Ja, Østersøen og kirkenor,

Grønsund og Letten vort sogn omslynge,

vi har så kær, gamle Fanefjord,

og derfor gerne din pris vi synge.

Her stod vor vugge, jeg sikkert tror,

du er den dejligste plet på jord.

 

Ja Dame by er vor hovedstad

med biograf og med restauranter.

Butikker ligger her smukt på rad,

et bibliotek vi ej heller savner,

selv sparekasse og banker her

bestemte dage jo åbne er.

 

Og når ved aften al slid er endt

mod idrætspladsen de unge stævner

her sport og leg svinder hen ved skæmt,

her vindes sundhed og friske evner.

I læ af buske og træers brem

så dejligt ligger de gamles hjem.

 

Fra Fanefjord har man Bogø rakt

en hånd – et vendskab der her blevknyttet,

da over Letten blev dæmning lagt,

den meget flittig nu bli´r benyttet.

Ved dæmning kan vi ved vinter se

de stolte svaner i is og sne.

 

Og Fanefjord har sin egen skov

med lyse bøge og mørke graner,

og mindestenen på højen drog

os tit – om fortid den for os maner.

Hvor skovvejs slyngede bånd er lagt,

står ”Storkeegen”så tro påvagt.

 

Den hvide mølle i Tostenæs

energisk drejer de store vinger.

Her til og fra køre mange læs,

selv hestevogne ad porten svinger.

Se, gadekæret så blankt nu står,

Heri sig spejler vor Bryggergård.

 

Den gamle kirke i Fanefjord

fra bakken sender os klokkeklange

ud over sognet og kirkenor

fra höjtidsstunder og kirkegange.

Når aftensolen i vest går ned

for dagens slid – toner klokken fred!

 

Fra lærken synger sin sang ivår,

mens sommersolen ad agre glider,

til løvet falder ved efterår,

og julesneen gør marker hvide.

Vi elsker alle vort Fanefjord

Med hjem og minder – hos far og mor

 

Herdis Petersen

 

Fanefjord-Valsen

 

 

Melodi og tekst: Carl Steeh

 

Hvis du ønsker en strand med en skovkranset kyst

Hvis du tænker på hav og på sol

Hvis du drømmer om havgus og bølger med brus

Landbo-idyl

så skal jeg fortælle dig, hvor du skal hen

Hør blot på mig:

 

Fanefjord skov og en kirke så smuk

Havnen med skibe og bølgernes suk

Hvis jeg vil finde et sted, jeg har kær

så er det her.

 

Hvis du ønsker en by med den gamle idyl

Hvis du tænker på gadekærs ro

Hvis du drømmer om skov med et gæstgiveri

Skovriderhus

så skal jeg fortælle dig, hvor du skal hen

Hør blot på mig:

 

Fanefjord skov og en kirke ....

 

Hvis du ønsker en kornmark med valmueflor

Hvis du tænker på roer, der gror

Hvis du drømmer om nykalket kirke og korn

Strandeng og nor

Så skal jeg fortælle dig, hvor du skal hen

Hør blot på mig:

 

Fanefjord skov og en kirke…

 

En hyldest til Fanefjord skov

 

Melodi: Mit barndomshjem

 

Folk si' er om mig, jeg drømmer alle dage,

og noget sandt er der vel i de ord.

For hvis jeg skulle drømme mig tilbage,

da blev det sikkert skoven Fanefjord.

 

Den kære skov med alle barndomsminder,

i min erindring som det bedste står.

Hvis jeg en skov, på andre egne finder,

den lignes aldrig kan ved Fanefjord.

 

Den store by har tusind gyldne glæder -

men ingen moser ingen krat og sti,

i den der findes ej så smukke steder -

som Fanefjord - skoven, med dens trylleri.

 

Det gamle hus med bindingsværkets ramme,

med klinet vægge og med vindver små.

Her man de første spæde ord fremstamme,

og lærte sine første skridt at gå.

 

Det var ej flot, men hygge var der inde,

og gæstfrihed der mødte hver især.

Om stor og lav, de mærked ingen sinde,

der forskel var, de følte deres værd.

 

Om velstand ej i hjemmet var tilstede,

af glæder dog, de allerstørste var,

en aftenstund - når hyggen her sig brede,

med sang og spil, af vores mor og far.

 

I dag når tankerne de går tilbage,

som fugle de på træk i skoven går,

her var vort hjem, her gik vor barndomsdage -

beskyttet af vor kære far og mor.

 

Det er en tid, som aldrig man vil glemme,

hver sti hver plet i skoven har man kendt.

Vi kunne trygt som barn i skoven rende,

her kendtes intet som for børn var slemt.

 

Ja Fanefjord-skov, for os var Paradiset,

her gemtes alt, hvad der for os var kær,

derfor i dag, I være kan forvisset,

at denne fest, for mig en glæde er.

 

VJ